VINTERBADEFESTIVAL

HOP I HAVET til nytår med østers og champagne

De fleste kender nytårstraditionen med at hoppe ned fra en stol og ind i det nye år.

Nytårsaftensdag er det i Søndervig muligt at gøre det traditionelle lille hop til et kæmpe koldt plask- med et hop direkte i Vesterhavet.
Søndervig Centerforening og Holmsland Klit Turistforening afholder hvert år Vinterbadefestival for enden af Badevej på Stranden ved Søndervig. Arrangementet er et tilløbstykke der tiltrækker mere end 1000 deltagere som alle får vasket det gamle år af sig inden de fester sig ind i det nye.

 

Information

Vinterbadeklubber og badelystne fra nær og fjern inviteres til Søndervig strand, hvor de trakteres med en menu bestående af det kolde indbydende vesterhav som hovedret med gratis champagne, østers og kransekage til dessert, men det er ikke kun Vinterbadeklubber der er velkomne.

ALLE sunde og raske er velkomne til dette forfriskende arrangement, som arrangørerne håber vil blive en tradition i Søndervig En ægte vestjysk NYTÅRSKUR !
Feriehusudlejningsbureauerne bakker op og har sendt tilbud ud til Vinterbadeklubber i både Danmark og Tyskland og håber sammen med arrangørerne at Søndervig Vinterbadefestival atter bliver et tilløbsstykke.

Vinterbadefestival