Information

Anna Enevoldsen kom første gang ud at tjene som 16-årig på en gård på Holmsland midt under 2. verdenskrig. Anna fortæller, at hun skulle igennem to kontrolposter, når hun hver 2. søndag eftermiddag havde fri og kunne besøge sin familie. Indtil 1954 tjente hun i perioder på skift med søsteren i barndomshjemmet, i Ringkøbing, Herning og på Sjælland, kun afbrudt af et ophold på højskolen i Haslev på Sjælland. Anna Enevoldsen fortæller, at de var 187 piger, og at de var det første hold efter krigen.

Anna Enevoldsen boede helt frem til sin død i 2015 i det hus på Søndervig Landevej, som hun og hendes mand byggede i 1957. Anna gik efter brylluppet i huset som hjemmegående husmor.

Anna Enevoldsen er fra den tid, hvor der blev tændt op i gruekedlen, tøjet blev vasket på et vaskebræt, og der blev fyret i kakkelovnen. Hun erindrer fra sin tidlige barndom, at der lå en 7-8 sommerhuse i nærheden af hendes barndomshjem. Dengang var ejerne af sommerhusene af det bedrestillede borgerskab, fortæller Anna Enevoldsen, en læge, en tandlæge og en overbetjent, husker Anna. Til trods for at det danske samfund på daværende tidspunkt var mere klasseopdelt, var det ingen hindring for, at sommerhusejernes børn legede med de lokale børn, bedyrer Anna. I en alder af 80 år har Anna Enevoldsen stadig kontakt med efterkommerne fra ejeren af et af de sommerhuse, der lå i nærheden af hendes barndomshjem.

Anna Enevoldsens mand, Åge Enevoldsen, arbejdede som post indtil 1985, hvilket i folkemunde gav Anna kaldenavnet ”Anna Post”. Anna Enevoldsen fortæller, at før nummereringen af alle boliger havde sommerhusene navne som: ”Ly”, ”Havbo”, ”Klitbo”, ”Klitrose”. Det krævede derfor, at de lokale postbude havde et indgående kendskab til, hvor et hus med et eller flere navne lå, for at de kunne aflevere posten til rette vedkommende.

Det Anna Enevoldsen noterer, som den største forandring i Søndervig efter hendes tilbagevenden i 1954 er ikke, som mange måske kunne tro, det stigende antal turister og gæster i området men derimod, at samtlige husstande nu havde fået elektricitet og rindende vand. En ting vi i dag tager for givet men som dengang, i alvorlig grad, lettede hverdagen for mange husmødre, når der f.eks. skulle vaskes. I dag står vandpumpen fra hendes barndomshjem og pryder i Anna Enevoldsens have som et ”kært minde”.

Op igennem halvfjerdserne stiftede danskerne for alvor bekendtskab med velfærdssamfundet, og det smittede af på antallet af sommerhuse, og handelslivet i Søndervig oplevede en sand eksplosion. Dengang var det legendariske Hotel Klitten stadig i funktion, og Anna fortæller, at hendes og Åges sølvbryllupsfest blev fejret på hotellet i 1979.

På spørgsmålet om hvordan Anna Enevoldsen oplever Søndervig i dag i forhold til gamle dage kommer det hurtigt og spontant; ”Jeg vil nødig tilbage”! Hun syntes Søndervig i dag er meget mere interessant, og at byen har langt mere at byde på end dengang hun var ung.