BADNING

I starten var det absolut utænkeligt, at turisterne badede i havet, men bade det ville de. Der blev derfor gravet et kæmpehul i klittten vest for Søndervig Badehotel, hvorefter man anlagde en rørledning direkte til havet. Det var meningen, at havet automatisk skulle tilføre hullet i klitten frisk havvand, men røret sandede ustandselig til og var en stor fiasko. Hvad skulle man gøre? Et par vise mænd ilede til København for at spørge eksperter til råds. Svaret var: ”Man tager vesterhavsbad i Vesterhavet” Stor forundring og glæde over den sindrige løsning.

Information

Badning2 (1)Det blev sådan, at man i stedet badede direkte i havet med et stærkt tov bundet om livet. I den anden ende af torvet var et tungt anker dybt begravet i sandet. Indtil engang op i 1930´erne, var det strengt forbudt i Søndervig at bade i Vesterhavet uden dette tov om livet ” æ badestrik”. Dette vogtede badehotellernes livredder nidkært. Så kært at det hændte, at de stod og råbte til badende gæster i havet for blot at opdage, at det var marsvin, der boltede sig til havs.

 

 

Usømmelighed

Damer og herrer måtte ikke bade sammen, det passede sig ikke for sømmeligheden. Det fortælles således, at en lærerinde en dag kom rædselsslagen til Søndervig Badehotels populære værtinde igennem 43 år, fru Kristine Graversen med følgende besked: ”Nu går herrerne i vandet sammen med damerne, hvad skal enden blive?” Fru Graversen, der repræsenterede frisindet på stedet, svarede blot: ”Våd, tænker jeg!”

Badning3 (1)Engang kom en lille københavnerdame styrtende hen til Badehotellets livredder og råbte oprevet, at hun havde slugt havvand, og om han troede, det gjorde noget. ”Nej, bette frøken,” svarede Jørgen Bademester, ”der er sikkert nok til de andre”.

Et værelse med fuld pension kostede i 1932 kr. 7,- pr. dag hvilket var ensbetydende med, at det primært var det bedre borgerskab, der boede på badehotellerne. I det lokale dagblad blev det troligt annonceret, når Overretssagfører Overgård fra Fredericia, Grosserer Pontoppidan fra Århus, Skuespiller Arne Weel fra København eller andre prominente ferierede på et af badehotellerne.

Kilde: Lokalhistorisk arkiv, Kloster

Badning gennem tiden