AUTOMOBILER, HJULDAMPER M.FL.

I 1875 åbnede man jernbanen til Ringkøbing, hvilket gav endnu flere gæster mulighed for at valfarte til Søndervig. Allerede i 1936 var besøgstallet så stort, at man anlagde ny landevej til Søndervig.

Information

Indtil automobilerne blev mere almindelige som trafikmiddel og vejene forbedrede, var det i en årrække muligt via Nr. Lyngvig Havn at rejse til vands, når Søndervig skulle besøges. Urmager og guldsmed L.C. Andersen, Ringkøbing købte i 1910 hjuldamperen ”Prins Hamlet”. Den var 45 meter lang og 10 meter bred. ”Prins Hamlet” havde plads til 350 passagerer. Om sommeren sejlede den uafbrudt frem og tilbage.

En rutebilsforbindelse mellem Ringkøbing og Søndervig blev etableret omkring 1920 af en vognmand i Ringkøbing. Der var kun et par forbindelser om dagen begge veje, varme solrige sommerdag undtaget, især søndage, hvor alt disponiblet mandskab og vogne blev sat ind for at klare det store antale passagerer, der skulle frem og tilbage mellem Søndervig og Ringkøbing.

nyDen første bil menes at være ankommet til Søndervig omkring 1905-1906. Den var fra Tyskland, og derfor var dens fører uvidende om, at man ikke måtte køre med motorkøretøj på småvejene over Holmsland. De blev antastet af politiet og fik besked på at møde i retten tre dage senere. Aah, udbrød bilens passagerer, da de hørte det, men nu er vi altså i Søndervig, og her har vi så lov til at være i tre dage!

Kilde: Lokalhistorisk arkiv, Kloster

Automobiler