17.10.26
Mød kunstner Jesper Graakjær i ART56°
I oktober slutter årets sæson i ART56° med Jesper Graakjær fra Skjern – et kunstnerliv, der er gået fra grisestald og manufakturhandel til croquis på Aarhus Kunstakademi og malerier, der vokser frem af tilfældighedernes spil på lærredet. Åbent ate...
Foto: Jesper Graakjær

Hvornår: Lørdag til onsdag, 17.–28. oktober, kl. 13:00–17:00

Hvor: ART56°, Æ Gammel Havn 9, Hvide Sande

Hvad: Åbent atelier med malerier af Jesper Graakjær. Fri entré.

Arrangør: ART56° artist residence

Jesper Graakjær er opvokset i Stauning, hvor han som dreng mugede ud ved grisene, inden han cyklede til skole i Skjern – og tegnede løs om aftenen på sit lille kammer, inspireret af modebladenes elegante illustrationer. Den kreative åre var der tidligt, men livet tog ham ad andre veje: læreplads i manufakturhandel i Vejle, croquistegning på Aarhus Kunstakademi under militærtjenesten, egen tøjbutik i Skjern, medejer af Hotel Skjern og siden værtshusholder og vinimportør med Christina Schønberg – Ib Schønbergs svigerdatter – som uundværlig allieret hos de franske vinhandlere.

Som 65-årig gik Jesper Graakjær på pension og har siden helliget sig kunsten. Hans maleri er umiddelbart og legende: han fedter maling rundt på lærredet med klud eller pensel, sætter sig og glor – og hjælper så det hoved frem, han ser dukke op i farve og form. Det er en proces, der kræver blikket fra croquistimerne: hurtigt, nærværende og uden tøven.

Kom forbi og se, hvad der opstår, når en mand med blik for det skønne sætter sig foran et lærred.

I oktober slutter årets sæson i ART56° med Jesper Graakjær fra Skjern – et kunstnerliv, der er gået fra grisestald og manufakturhandel til croquis på Aarhus Kunstakademi og malerier, der vokser frem af tilfældighedernes spil på lærredet. Åbent atelier lørdag til onsdag: kom og se, hvilke hoveder der dukker op.

Events

© Vestkystens Gårdbutik
Foto: Vestkystens Gårdbutik
05 okt
Kom forbi til en hyggelig stund på Vestkystens Gårdbutik
Tid til lidt vestkysthygge? Tag familie eller venner med til en hyggelig stund med kaffe og lidt godt til ganen – kun 5 km nord for Søndervig.
Foto: Søndervig Sandskulpturfestival
05 okt
Sandskulpturfestival i Søndervig
Oplev mesterværker, der tager jer med på en rejse gennem fortællingernes eventyrlige univers, hvor Aladdin, Sindbad Søfareren og Sheherazade vækkes til live – alt sammen skabt i en magisk verden af sand, som I ikke vil glemme så hurtigt!
Foto: ART56°
05 okt
Mød kunstner Almuth Rusteberg i ART56°
I oktober tager den tyske tegner og portrætkunstner Almuth Rusteberg ophold i ART56° med sit skarpe blik og sin hurtige streg. Hun fanger mennesker og dyr i det øjeblik, de er mest sig selv – med kærlighed, humor og en præcision, der tager vejret ...