08.07.26
Oplev Houvigfæstningen med Historieguiden Vestkysten (Tysk guide)
Tag med på en spændende guidet tur gennem Houvigfæstningens to anlæg Ringelnatter og Krylen.
Foto: VisitVesterhavet

OBS: Dette event foregår på tysk

 

Netop de to anlæg i Houvig var blandt de vigtigste tyske forsvarsanlæg i Danmark, som skulle holde en allieret invasion ude af Vesteuropa.

Det er en virkelig stor oplevelse at se bunkerne indefra og høre om, hvordan de er blevet bygget og har påvirket landskabet. Børn som voksne kan her komme med på en spændende tur tilbage til historien, som gemmer sig i sandet langs Vestkysten – uanset hvor historieinteresseret man er.

Der er noget spændende og lærerigt for alle deltagere på rundturen igennem Houvigfæstningen, som også er en gåtur i den smukke vestjyske natur.

På turen rundt i Houvigfæstningen handler fortællingen både om naturligvis krigen men også om hverdagsliv i de to militære anlæg samt om de menneskeskæbner, der udspillede sig i krigens skygge.

Ringelnatter var et topmoderne radaranlæg med en stor toetagers kommandobunker, hvorfra Luftwaffe (det tyske luftvåben) observerede de allierede bombefly, der kom ind over Vestjylland. Med udgangspunkt fra netop kommandobunkeren forsøgte Luftwaffe at nedskyde de allierede fly, hvilket også lykkedes ganske godt. En række flyvergrave i nærområdet vidner om de dramatiske flystyrt.

I Krylen går vi ind og ser de bunkers, som var bemandet af tyske reservesoldater, der ofte var dårligt udrustede. Reservesoldater, der aldrig ville have en chance, hvis en allieret invasionsstyrke skulle finde på at gå i land ved Houvig.

Bunkerne blev faktisk også brugt til andet end militære formål. De blev også brugt til indkvartering af soldater og til køkken og hospital.

Turen slutter nede på stranden med et besøg i den store observationsbunker med en fantastisk udsigt over Vesterhavet.

Medbring lommelygte.

Gruppeture arrangeres også.

Guiden er uddannet historiker med en passion for at skildre historien om Houvigfæstningen så nuanceret som muligt.   

Mødested: P-pladsen ved Houvig Strand.

Pris:  100 kr. for voksne, 12 -15 år 75 kr., børn under 12 år gratis.

 Kontant betaling til guiden eller mobilepay. Turen tager ca. 2 timer og er ikke egnet til gangbesværede

Oplev Houvigfæstningen | Tag med på en spændende guidet tur gennem Houvigfæstningens to anlæg Ringelnatter og Krylen.

Tag på en historisk rundtur i den spektakulære Houvig-fæstning

Houvigfæstning, Historieguiden Vestkysten, Houvig, Houvig strand, Rundvisning, guidet tur, 

Tag med på en spændende guidet tur gennem Houvigfæstningens to anlæg Ringelnatter og Krylen.

Events

Foto: VisitVesterhavet
06 jul
Kunsthåndværkermarked V. Strandgade i Ringkøbing
I påsken, pinsen og hen over sommeren rykker mange af områdets kunsthåndværkere og designere til Ringkøbing for at deltage på det populære Kunsthåndværkermarked.
Foto: Søndervig Sandskulpturfestival
06 jul
Sandskulpturfestival i Søndervig
Oplev mesterværker, der tager jer med på en rejse gennem fortællingernes eventyrlige univers, hvor Aladdin, Sindbad Søfareren og Sheherazade vækkes til live – alt sammen skabt i en magisk verden af sand, som I ikke vil glemme så hurtigt!
Foto: ART56°
06 jul
Mød kunstner Angelica Vanasse i ART56°
I slutningen af juni og begyndelsen af juli byder ART56° velkommen til Angelica Vanasse – en visuel og deltagende kunstner, hvis praksis er forankret i naturen, kreativiteten og de rum, hvor fællesskaber blomstrer. Hendes åbne atelier er netop det...