23.04.27
Sildefestival
Tre dage med sild, konkurrencer og fællesskab – Sildefestivalen er tilbage i Hvide Sande i weekenden den 23.-25. april 2027. Livemusik, silderøgning, børneaktiviteter og knallerttræf er bare nogle af højdepunkterne, når havnebyen for en weekend sæ...
Foto: Sarah Rønholt

Hvide Sande byder velkommen til Sildefestivalen 2027 – tre dage fyldt med fiskekonkurrencer, livemusik, madoplevelser og aktiviteter for hele familien på Sildefestivalspladsen ved Nørregade.

Hvornår: Fredag den 23. – søndag den 25. april 2027

Hvor: Sildefestivalspladsen ved Nørregade, Hvide Sande

Hvad: Fiskekonkurrencer, silderøgning, livemusik, børneaktiviteter og knallerttræf

Arrangør: HVAK og lokale frivillige i samarbejde med Holmsland Klit Turistforening

Festivalen skyder i gang fredag aften, når Varde Garden marcherer ind og markerer åbningen. Teltet åbner kl. 17, og lidt senere starter firma-sildefiskekonkurrencerne med uddeling af vandrepokal. Bandet Volf spiller to sæt fra kl. 19, og DJ'en overtager mikrofonen fra kl. 21.

Lørdag er festivalens store dag. Fra morgenstunden kl. 8:30 konkurrerer deltagerne i Balut-fiskekonkurrencen, og kl. 9:30 byder Fritz Kott velkommen til endnu en festival. Jørn Makrel røger sild ved teltet fra kl. 10 – kom og se og hør, hvordan det gøres. Sildekøkkenet åbner kl. 11, og dagen byder på tre fiskekonkurrencer for voksne, en børnekonkurrence for 4-10-årige og en juniorkonkurrence for 11-16-årige. Volf Duo spiller live fra kl. 15:30, og kl. 16 er der præmieoverrækkelse i festivalteltet – husk at præmier kun overrækkes ved personligt fremmøde.

Søndag afrundes festivalen i et roligere tempo. Sildekøkkenet er åbent 10-13, og Jørn Makrel røger sild endnu engang. Fra kl. 11 kan børn i alderen 4-16 år lære at fiske sild på Sildefiskeskolen – pris kr. 25 pr. deltager inkl. udstyr og undervisning, ingen tilmelding. Grenå Motor præsenterer knallerttræf fra kl. 11-14, og alle knallertejere er velkomne – møder du op med din gejlede knallert, bliver du belønnet med en spise- og drikkebillet. Børne-MGP og talentshow løber af stablen fra kl. 12, og vinderen kåres kl. 13:30. Kl. 15 siger vi tak for i år.

 

Tre dage med sild, konkurrencer og fællesskab – Sildefestivalen er tilbage i Hvide Sande i weekenden den 23.-25. april 2027. Livemusik, silderøgning, børneaktiviteter og knallerttræf er bare nogle af højdepunkterne, når havnebyen for en weekend sætter den ikoniske vestjyske sildekultur i centrum.

Foto: Sarah Rønholt
Foto: Sarah Rønholt
Foto: Sarah Rønholt
Foto: Sarah Rønholt
Foto: Sarah Rønholt
Foto: Sarah Rønholt
Foto: Sarah Rønholt

Events

Foto: Pressefoto
09 aug
Koncert med Tina Harbeck
Ta´med down memory lane med Tina Harbeck, som synger og spiller nogle af de allerbedste danske og udenlandske numre gennem tiderne.
Foto: Jakob Gjerluff Ager
09 aug
Fiskeauktion for alle i Hvide Sande
Hver søndag i juli og august, samt en søndag i oktober Oplev fiskerbyens hjerte banke i takt med bølgerne! Tag med til vores spændende turistfiskeauktion i Hvide Sande, hvor du kan byde på friske fangster direkte fra havet.
Foto: Jakob Gjerluff Ager
09 aug
Kunst i Slusen
Årets udgave af Kunst i Slusen sætter kysten i centrum — ikke som kulisse, men som vilkår. Fire kunstnere udforsker kyst, erosion og klima i et af Vestkysten mest usædvanlige udstillingsrum: manøvregangen under afvandingsslusen i Hvide Sande. Fern...