West Wind Sportswear
Vestjysk sportskæde med faste lave priser og et bredt udvalg
West Wind Sportswear har gennem mere end tre årtier udviklet sig til en markant spiller i sportsbranchen. Her kan du finde det rigtige match, hvad enten du skal udrustes til en casual strandtur eller en mere krævende outdoor-oplevelse.

I den store, åbne butik i Søndervig finder du et enormt udvalg af sports-, outdoor- og fritidsbeklædning i alle størrelser og stilarter, kvalitetsfodtøj og praktisk udstyr til livet under åben himmel. Sortimentet spænder fra de mest populære danske brands til internationale mærker, der efterspørges af områdets mange udenlandske turister.

West Winds vestjyske ejere har fra begyndelsen baseret forretningsmodellen på ordentlighed og gennemskuelige priser. Det betyder, at du aldrig vil opleve udsalg, kundeklubber med specialpriser eller andre kortvarige tilbud – i stedet tilbydes faste, lave priser året rundt, både i butikkerne og online. Denne prisstrategi er mulig, fordi West Wind køber samlet ind til alle 24 butikker.

Se flere Shopping
Lalandia minimarket (c) VisitVesterhavet
Lalandia Minimarket
IMG_3656
Søndervig Apotek
IMG_3990
Marta du château Søndervig