Daniella
Parisisk elegance og store størrelser i Søndervig, videreført i kærlig erindring
Alle, der den seneste generation er kommet i Søndervig vil kende Daniella: I den charmerende butik på Lodbergsvej lever Elsebeth Lyndgaards livsværk videre gennem datter Michaela, som med kærlighed og respekt fører moderens vision frem i en lidt mere moderne tid.

Daniella er blevet et særligt sted for kvinder, der søger både stil og den rette pasform; særligt specialiseret i store størrelser og kollektioner hentet direkte fra Paris. Her mødes international elegance med den personlige omsorg, der får kunderne til at vende tilbage gang på gang.

Indehaveren Michaela, der selv har været selvstændig siden 21-års alderen, har efter sin legendariske mors død bragt sin egen internationale baggrund med ind i butikken: Hendes mål er at bevare den samme varme service og charme, som hendes mor var kendt for, og kaffen til de tålmodigt ventende mænd, og den ægte interesse for hver enkelt kunde er stadig i centrum.

Daniellas fokus er kvinder fra 40 år og op, og butikkens unikke placering i Søndervig fortsætter med at tiltrække kunder fra hele Danmark og Tyskland. Som Michaela siger: „En butik som Daniella burde jo egentlig ligge i en storby,” men netop hér, på badebyens hovedstrøg er der nye kunder hver eneste uge.

Se flere Shopping
ToyStore
ToyStore
IMG_3665
West Wind Sportswear
Aquadome Shop (c) Lalandia
Aquadome Shop