Information

Kryle-Rigelnatter Fæstningsanlæggene fra 2. verdenskrig

Allerede om eftermiddagen den 9. april 1940 nåede nogle få tyske køretøjer og motorcykler til Søndervig, hvor det danske telegrafkabel til England blev afbrudt.

Af frygt for invasionsforsøg fra vest blev den jyske vestkyst strategisk vigtig for tyskerne under 2. verdenskrig. I december 1941 besluttede tyskerne at ruste sig imod eventuelle forsøg og byggede ”Atlantvolden”, der strakte sig fra de norske fjelde i nord til den spanske grænse i syd. På den jyske vestkyst tog fæstningsbyggeriet rigtig fart efter nederlaget ved Stalingrad i januar 1943.

Kryle

Et af tyskernes hovedpunkter kom til at ligge ved Kryle i Houvig. Mere end 60 år efter krigens afslutning kan man fra de høje klitter ved Esebjergvej stadig se mere end 50 betonkonstruktioner inden for en radius af nogle få hundrede meter.

Ved selve Kryle lå artilleriet, og lidt sydligere luftwaffe. Hele området var spækket med bunkers, pigtråd og minefelter.

Under krigen nedskød det kraftige luftværnsbatteri i Kryle mange allierede fly. Det sidste fly, der blev skudt ned af kanonerne syd for Kryle, styrtede i havet vest for Søndervig den 20. april 1945 (Hitlers sidste fødselsdag)

Om en meget kraftig periskopkikkert, der var opstillet på en observationsbunker, blev der i lokale folkemunde sagt, at den var så kraftig, at ”man kunne se hønsene gå rundt på Hindø”.

Igennem årtier antog man, at Danmarks nok mindste kirker blev bygget ved Kryle, henholdsvis en protestantisk og en katolsk. To små sammenbyggede kirker, hver især 3 x 10 mtr. Det har siden vist sig, at de to rum ikke blev benyttet som kirker, men som depotrum for kartofler. Den dag i dag, bliver der stadig lagt kors, meget ofte hjemmelavede i de to rum, i troen på at det engang var kirker.

Kommandantens rum i den største af bunkeren adskiller sig fra de øvrige ved at have malede vægge med en rød stribe i loftet. Et af rummene blev efter krigen indrettet til biograf!

Ringelnatter

Syd for Kryle lå Luftwaffes installationer som kaldtes ”Ringelnatter”. Radartårne og anlæg var beregnet til at opdage flyformationer på flere hundrede kilometers afstand og lede tyske jagere mod de allierede fly samt styringen af antiluftskytset.

Tysk overgivelse

Overgivelsen den 5. maj 1945 om morgenen fandt sted i hovedkvarterbunkeren til en gruppe fra modstandsbevægelsen i Ringkøbing.

Der var forinden truffet en stiltiende forhåndsaftale om ”en fornuftig ordning i tilfælde af kapitulation”, og aftalen blev til al held overholdt. Det kunne meget nemt være kommet til meget voldsomme kampe, da der i området var 1.000-2.000 tyske soldater med både svære og lette våben og ca. 500 frihedskæmpere under våben.

Minefelterne

Under krigen skete der i området en mineulykke, hvorved en af de danske arbejdere mistede begge ben. Efter krigen blev to flygtningedrenge dræbt samtidig ved at løbe ind i et endnu ikke ryddet minefelt.

Tyske pionerer var ellers blevet kommanderet til sammen med danske at rydde de minefelter, de selv havde udlagt. Ved minerydningen på Lodbjerg Hede blev 7 tyske soldater dræbt, da en tysker arbejdede ved en mine, samlede seks andre sig omkring ham for at snakke og de blev alle sprængt til ukendelighed. I alt mistede 33 mænd livet, som følger af mineulykker efter krigen.

Flygtningelejren

Allerede få dage efter tyskernes kapitulation ankom de første flygtninge. Op mod 500 flygtninge blev indkvarteret i Krylelejrens mange bygninger. Flygtningene var for en stor dels vedkommende fra Østprøjsen, og de var selvsagt ikke specielt populære i Danmark, hvor danske myndigheder skulle sørge for deres ophold og forplejning.

Flygtningene blev i løbet af 1946-47 sendt tilbage til Tyskland, og dermed var et trist kapitel i Holmslands historie afsluttet.

Kilde: Atlantvolden ved Ringkøbing, Bent Bågøe Anthonisen