Vinfestival på torvet foran Meny

Vinfestival påsken 2017

Vinfestival på torvet foran Meny

4 dages vinfest i påsken.

Købmand Thomas Hansen har brugt vinteren på at uddanne sig til detail sommelier.

Interessen for vin og sammensætningen mellem mad og drikke har altid interesseret mig. Så da muligheden for at komme på detail sommerlier kursus sammen med mine MENY-købmandskollegaer var jeg hurtig til at melde mig til.

Selve uddannelsen er internationalt certificeret via WSET og med international eksamination. Så vinteren er gået med at smage mange gode og spændende vine, og jeg er derfor glad for at kunne udvide sidste års påske-vin-salg til 4 dages vinfestival.

Det foregår i påskeugen tirsdag-onsdag-skærtorsdag og langfredag kl. 12-18 alle dage.

Udover købmanden deltager en række af leverandørerne med vinfolk som gerne giver råd og vejledning og masser af gode tilbud.

Vi har været ude og afsøge markedet og har lavet et rigtig stærkt program, hvor vi får de allerbedste priser til denne event. Så kunderne kan godt glæde sig til at fylde indkøbsvognene med vintilbud.

Der bliver mulighed for at smage på alle vinene, så man kan smage inden man beslutter sig. Smag og behag er som bekendt forskellig og i vinens verden findes der ingen facitliste. Vi har sammensat et bredt katalog, så der er vin i alle prisklasser og hvis jeg skal fremhæve noget frem for andet, så har vi bl.a. en Danmarksnyhed med en rødvin hvor 25% af druerne er traditionelle hvidvinsdruer (Chardonnay) Der sker mange innovative tiltag i vinbranchen i disse år og kvaliteten er stigende, så som forbruger får vi bedre vine til rådighed.

Udover vinsmagning vil der om tirsdagen også være mulighed for at smage på Gin og  så bliver der mulighed for at smage på Dansk vin af højeste kvalitet. Den lollandske producent af kirsebærvin, Frederiksdal, deltager nemlig også i vinfestivalen og de har 2 fantastiske kirsebærvine med. De har allerede fået deres vine ind på flere gourmetrestauranter rundt om i landet.

 Jeg kan garantere kunderne en helt særlig vinoplevelse. Og med de gode tilbud vi har så vil det absolut være en køretur værd at komme forbi Søndervig i påsken, slutter Thomas Hansen.

Vinfestival

  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev