Tør du rappelle ned fra Lyngvig Fyr? onsdag den 15/9 kl. 16.30, 17.30, 18.30

Tør du rappelle ned fra Lyngvig Fyr? onsdag den 15/9 kl. 16.30, 17.30, 18.30

Kom endnu tættere på Lyngvig Fyr end du nogensinde har været før, når vi i samarbejde med Team-nord rappeller fra Lyngvig Fyr hver onsdag i september og oktober. Oplev et af Danmarks højest beliggende fyrtårne helt tæt på!

Det tager pusten fra de fleste, når de bestiger de 228 trappetrin der er op til toppen af Lyngvig Fyr. Men mon ikke, selv de mest hardcore lige skal trække vejret en ekstra gang, inden de gør klar til at rappelle ned igen? For selvom turen ned ikke er 228 trin, så er der alligevel meget at opleve. Måske har man tid til at nyde turen? Se ud over fjord og hav. Måske er der tid til at tænke på dengang fyret skulle kalkes på en lignende måde. Men det er der nok ikke… I stedet kommer man ned med masser af energi og en unik oplevelse rigere!

Sammen med Team-nord, der har mere end 15 års erfaring med outdoor aktiviteter, kan alle vovehalse få en oplevelse ud over det sædvanlige!

Deltagere skal være minimum 15 år, og alle deltagere under 18 år skal medbringe en værges underskrift. Vær opmærksom på, at der er særlige krav til påklædning mv.

Påklædning: Tag tøj på du kan bevæge dig i og løbe- eller kondisko (støvler er en dårlig ide). Undgå løsthængende trøjer/jakker, da du skal have en klatresele på. Tag ikke dit nyeste og dyreste tøj på, men noget der gerne må blive beskidt og slidt.
Medbring overtøj som kan holde dig varm og tør når du ikke klatrer.

Alkohol og euforiserende stoffer: Berusede og påvirkede personer og grupper kan afvises deltagelse i arrangementet. Bookingen og betalingskravet er her stadig gældende.

Praktisk
Pris: kr. 349,-  pr. pers.

Deltagere skal være fyldt mindst 15 år. Alle deltagere under 18 år skal medbringe en tilladelse fra en værge.

September- oktober
Alle onsdage: 1., 8., 15., 22., 29 september + 6., 13., 20., 27 oktober kl. 16.30, 17.30, 18.30.
Med forbehold for ændringer pga vind og vejr.

Adresse: Holmsland Klitvej 109, 6960 Hvide Sande
Mødested: toppen af fyrtårnet

Deltagere skal være fyldt mindst 15 år. Alle deltagere under 18 år skal medbringe en tilladelse fra en værge.
Coronapas: På Ringkøbing-Skjern Museums besøgssteder skal alle over 15 år fremvise coronapas.

Åbningstider ved Lyngvig Fyr
1. september – 31. oktober
Alle dage kl. 10-17
1. november – 30. december
Alle dage 11-16
Lukket 23.-25. dec + 31. dec

Entré: 
Voksne: kr. 60,-
Børn og unge under 18 år: gratis.
Der er gratis entré i Fyrmesterboligen, hvor der er butik og mulighed for at købe to-go fra caféen.
Der tages forbehold for ændringer i åbningstiderne.

 

  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev