Søndervig Vinterbadefestival 31. december 2022 kl. 11:00

Søndervig Vinterbadefestival 31. december 2022 kl. 11:00

Traditionen tro er der vinterbadefestival i Søndervig d. 31. december kl. 11:00

De fleste kender nytårstraditionen med at hoppe ned fra en stol og ind i det nye år. Igen i år er det i Søndervig muligt at gøre det traditionelle lille hop til et kæmpe koldt plask – med et hop direkte i Vesterhavet. Den 31. december 2022 afholder Søndervig Centerforening og Holmsland Klit Turistforening vinterbadefestival på 10. år.

Vinterbadeklubber og badelystne fra nær og fjern inviteres til Søndervig strand, hvor de trakteres med en menu bestående af det kolde indbydende Vesterhav som hovedret med champagne og kransekage til dessert.

Initiativtagerne ser frem til arrangementet og håber at mange vil gribe chancen for at komme koldt og afvasket ind i det nye år.

En rigtig vestjysk NYTÅRSKUR

HUSK AT KOMME I GOD TID!

Program
Kl. 11.00 – Velkomst og instruktion.
Kl. 11.05 – Nedtælling.Vi hopper i Vesterhavet og får det kulde gys
Kl. 11.10 – Champagne og kransekage til alle vinterbaderne – Gratis!
Kl. 12.00 – Vinterbadefestivalen i Søndervig lukker og ønsker ALLE et godt nytår!

Sted: Stranden ved Søndervig (for enden af Badevej)

Tilmeldingsfrist: Fredag d. 30. december 2022 kl. 12:00 Tilmelding nødvendig af hensyn til traktementet. Der kan kun være 2000 tilmeldte. – Tilmeld dig her

Med det armbånd som du får udleveret ved registrering, er du sikret gratis adgang til Danlands Badeland på Lodbergsvej i Søndervig efter arrangementet og indtil de lukker – du skal blot fremvise armbåndet.

  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev