PÅSKE PÅ ABELINES GAARD

PÅSKE PÅ ABELINES GAARD

Påskedag, søndag den 21. april, inviterer Abelines Gaard store og små indenfor til påskehygge på den gamle strandfogedgård.

Vi fejrer påsken med masser af børneaktiviteter – for børn og deres voksne. Så kom og vær med, når vi klipper gækkebreve, laver “uldfår”, kærner smør, binder halm, tager på skattejagt og prøver de mange gamle lege.
I kan også komme med på rundvisning, kl. 11.30 på dansk og kl. 12.00 på engelsk. Bagefter kan I sætte jer i de hyggelige stuer og nyde en kop kaffe og et stykke kage.

Historien om Abelines Gaard
Abelines Gaard er fortællingen om en strandfogedgård der er blevet et museum, det er fortællingen om de store strandinger, om Jernkysten, om nabopigen Abeline der i 1890 kom til gården, som nygift svigerdatter og om hvordan hun klarede sig på gården, der blev hendes hjem indtil hendes død i 1957. Abelines Gaard er fyldt med historier – om strandinger, turisme, om fiskerne og sejlerne og om Abeline selv. Se også de forskellige udstillinger: “Fortidens ansigter”, udstillingen om Klitgårdenes historie og “Abelines Gaard – en vestjysk strandfogedgård”.

Praktisk
Dato: Søndag den 21. april, kl. 11-17
Sted: Abelines Gaard, Sdr. Klitvej 87, Haurvig. 6960 Hvide Sande
Entré: Voksne: 50 kr. Børn og unge under 18 år gratis i følge med voksne

  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev