Kunstnerbolig ART 56 2020 29. maj – 12. juni

Kunstnerbolig ART 56 2020 29. maj – 12. juni

På Tyskerhavnen i Hvide Sande bor en kunstner i kunstnerboligen på adressen Æ Gammelhavn 9.

Et smukt lille træhus på 50 m2, som er et levende og arbejdende værksted. Hver kunstner bor højst 14 dage i huset; så kommer en ny og alle skal de – inden afrejse – sætte deres eget fingeraftryk i huset i form af et lille maleri eller lignende.

Hvide Sande har, som i Skagen, et specielt lys set med kunstneriske øjne – det skyldes vandet på begge sider af byen, som reflekterer alt lys uden genskær fra bl.a. store træer. Dette har inspireret mange udøvende kunstnere i rigtig mange år og der findes mange malerier/billeder fra de små fjordhavne rundt om Ringkøbing Fjord og fra Vesterhavet.

Huset er bygget i samme stil, som de gamle redskabshuse i området. Udvendigt beklædt med fyrretræ – behandlet, så det bliver hårdt og vedligeholdelsesfrit – et miljøvenligt alternativ til tropisk træ, mens vinduer og døre er mahogni og indvendigt er bl.a. betongulv belagt med epoxy. Det er den lokale feriehusudlejning, der har bygget og ”styrer” huset.

Atelieret har åben søndag til torsdag fra kl. 12.00 til 16.00.

Perioder og navne 2020:

29. maj – 12. juni: Storyteller Inger Lodberg fra Højbjerg
12. juni – 26. juni: Billedkunstner Helga Kristmundsdottir bosat i Djursland men fra Island
26. juni – 10. juli: International art, træ og bronze kunst, Ian Bonde fra Tasmanien, Australien
10. juli – 24. juli: Træsnit, Jens Thordahl fra Balle
24. juli – 7. august: Grafisk designer Rikke Hansen fra Rødding
7. august – 21. august: Billedkunstner fra Risskov Marianne Arlund Jensen
21. august – 4. september: Grafiker og fotograf Michael Ruby fra Agger
4. september – 18. september: Maler Karin Stengel fra Oerlinghausen, Tyskland
18. september – 2. oktober: Multikunstnere Art On Tour (4 personer) fra Skive, Vemb, Struer og Toustrup Mark
2. oktober – 16. oktober: Tegner og grafiker Søren Morns fra Esbjerg.

  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev