Julehygge og julenisser ved Lyngvig Fyr fra den 19. november til og med den 6. januar

Julehygge og julenisser ved Lyngvig Fyr fra den 19. november til og med den 6. januar

Julehygge og julenisser ved Lyngvig Fyr i november og december
Fra den 19. november til og med den 6. januar julehygger vi ved Lyngvig Fyr. Kom og oplev julestemningen i fyret, spis den lækre julemad – og hvem ved, måske møder du også De Grønne Skovnisser

Der er 228 trin op, men når du når toppen af Lyngvig Fyr er det hele turen det værd! For som et lille julelandskab ligger Vestjylland for dine fødder, med Ringkøbing Fjord til den ene side og det brusende Vesterhav til den anden.

Julestemningen kan du også opleve inden i fyret, og ikke mindst ved den gamle fyrmesterbolig, hvor der er pyntet og caféudsalget byder på de lækreste julerier.
Og så kan du måske møde De Grønne Skovnisser…

De Grønne Skovnisser flytter ind ved fyret
I naturparken ved Bundsbæk Mølle bor De Grønne Skovnisser. Hvert år op mod jul rykker de ind til den gamle vandmølle og holder “Jul på Bundsbæk Mølle”.
Men grundet Covid-19 har menneskene bestemt at der ikke kan holdes “Jul på Bundsbæk Mølle” i år – det afholder heldigvis ikke nisserne fra at jule!

Så De Grønne Skovnisser er flyttet ud til den gamle fyrmesterbolig ved Lyngvig Fyr, hvor de fra midten af november til og med den 6. januar juler. Selvom man måske ikke kan møde nisserne hver dag, kan man hver dag se nissernes hule og se hvordan en rigtig grøn skovnisse bor.

Praktisk
Julehygge ved Lyngvig Fyr 
Dato: 19. november – 6. janaur
Oplev julehygge og julestemning ved Lyngvig Fyr i åbningstiden.

Åbningstider ved Lyngvig Fyr

1. november- 17. december
Fyrtårnet – butik
Torsdag til søndag kl. 11-16
Entré fyrtårn kr. 50,-  / Støttebillet kr. 60,-
Børn og unge under 18 år gratis i følge med voksne

18. december – 31. december
Fyrtårnet – butik
Alle dage kl. 11-16
23.-25. samt den 31. dec. lukket
Entré fyrtårn kr. 50,-  / Støttebillet kr. 60,-
Børn og unge under 18 år gratis i følge med voksne

Holmsland Klitvej 109, 6960 Hvide Sande, Danmark
  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev