Aflyst – Flyverne over Lyngvig Fyr den 21. marts 2020

Lyngvig Fyr hædret af Tripadvisor

Aflyst – Flyverne over Lyngvig Fyr den 21. marts 2020

Den 21. marts 2020 er det 75 år siden Shellhuset og Den Franske Skole i København blev bombet.
Indflyvningen over Vestjylland ved Hvide Sande og Lyngvig Fyr havde en rolle i disse bombninger. Ringkøbing-Skjern Museum afholder en guidet tur ved Lyngvig Fyr på årsdagen, hvor der, med udgangspunkt i de to begivenheder, fortælles om flyene over Lyngvig Fyr og Vestjylland under Anden Verdenskrig.

Flyvere i natten. Flyvere om dagen. De allieredes fly. Nazisternes fly. Under Anden Verdenskrig blev de mange maskiner hverdagskost. Også over Vestjylland, hvor englænderne blandt andet brugte Ringkøbing Fjord som pejlemærke til deres indflyvninger. På denne tur kommer vi tættere på de mange fly over fyret og fjorden. Vi hører blandt andet om bombningen af Shellhuset og flere af de store sprængninger i Danmark, der startede ved Ringkøbing Fjord.Hør også mere om Lyngvig Fyrs historie under Anden Verdenskrig.

Shellhuset og Den Franske Skole
Den 21. marts 1945 fløj flere fly fra England mod Danmark. Flere pejlemærker, har undervejs fortalt dem vejen til København og til Gestapos hovedkvarter i Shellhuset… Bombningen blev dog ikke kun af Shellhuset, noget gik galt, et fly ramte en mast og måtte sendte sine bomber for tidligt afsted. Piloten der kom efter, troede at røgen signalerede hvor målet var – det gjorde den ikke… Piloten ramte Den Franske Skole, hvor 86 børn og 18 voksne denne dag mistede livet.

Praktisk information
Dato:
21. marts 2020, kl. 15.00-16.30
Pris: Pris: 100 kr. Børn gratis (inkl. entré til fyret)
Mødested: Foran Fyrmesterboligen, Lyngvig Fyr, Holmsland Klitvej 109, 6960 Hvide Sande

Billetter kan enten købes på dagen eller på www.levendehistorie.dk.

  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev