Cykeltur fra Fahl Kro til Abelines Gaard 15/8 2020

Cykeltur fra Fahl Kro til Abelines Gaard 15/8 2020

Lørdag den 15. august kan I tage med på en cykeltur gennem det smukke egentlig foranderlige vestjyske landskab.
Turen går på cykel fra Fahl Kro til Abelines Gaard og hvor der vil være spændende fortællinger om landskabet og kulturen i bunden af Ringkøbing Fjord og på Holmslands Klit.

Jagt og høslet, sildefiskeri og ungdomsliv, kampen mod havet, strandinger og tilsandinger, havrendinger og sandflugt, vikingernes verden og nye udfordringer – dette er blot nogle af de emner turen indbringer, mens der cykles gennem det smukke vestjyske landskab.

Turen går forbi Værnengene med jagthytterne, rundt om Nymindegab op langs Gammelgab, hvor Ringkøbing Fjord havde sit udløb og hvor skibe til Ringkøbing sejlede igennem indtil slusen i Hvide Sande åbnede i 1931.
Fra Esehusene fortsætter turen gennem det smukke klitlandskab på Holmslands Klit og til den gamle strandfogedgård: Abelines Gaard.

Turen køres overvejende på grusstier og forventes at vare til sidst på eftermiddagen.
Turlængden er ca. 30 km
Der kan bestilles transport af chauffører fra slutsted tilbage til startsted.

Husk madpakke og kaffe eller lignende.

Praktisk information
Dato: Lørdag d. 15. august, fra kl. 9.00 til sidst på eftermiddagen
Mødested: Fahl Kro, Oblingvej 34, 6893 Hemmet
Pris: Voksne 100 kr., børn i følge med voksne er gratis
Turleder: Jens Sørensen

Billetter købes online via ​www.levendehistorie.dk

  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev