Cirkelfærd på Generator den 26. november

Cirkelfærd på Generator den 26. november

Cirkelfærd på Generator fredag den 26. november Kl. 20.00 

I 2019 havde Cirkelfærd en udsolgt premiere på Det Kgl. Teater under Det Frie Felts Festival, og i marts 2020 turnerede forestillingen på Færøerne som en del af skoleturnéprojektet Listaleypurin.
I 2021 skal Cirkelfærd rundt i landet på teatre og spillesteder og er herudover udvalgt til at deltage på Nordic Music Days 2021 i Thorshavn.

Cirkelfærd er en krydsning af performance, analoge visuals og ritualistisk musik. Det er menneskets meningssøgende rejse gennem tider og rum fra oprindelsen mod udviklingen. Gennem landskaber og naturfænomener føres vi ind i urskovens fugt, marsklandets øde vidder og junglens febervildelse.

Med Cirkelfærd har skaberkollektivet Entropiaog scenograf og performer Freya Sif Hestnes skabt et atypisk forestillingsformat, hvor de gennem live-projektion af hverdagsobjekter, strækbar komposition og performance forener skyggespilstraditioner med live-musik og animationsfilm i et farvestrålende trip gennem eksistensen.
En helt unik oplevelse venter dig på Generator af Freya Sif Hestnes og Lars Bech Pilgaard

Generator
Kastengevej 3, Ringkøbing
Spillested i Ringkøbing – støttet af Statens Kunstfond
  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev