Blå Mandag på Generator fredag den 17/9 kl.20.00

Blå Mandag på Generator fredag den 17/9 kl.20.00

Blå Mandag Jazzband er navnet på et traditionelt Dixieland Jazzband, som har levet sammen i 36 år.

“Sommersolen skinner” er en melodi, der efterhånden er kendt af de fleste, – og det er det livsbekræftende centrum i Blå Mandags musikalske univers! Det er altid en stor fornøjelse for os at være sammen med de skønne mennesker, der nyder den glade, humørsmittende Dixielandjazz. Vores varemærke er: “Vi ønsker med humør og smittende livsglæde, at formidle den gode gamle “træskojazz” til vores publikum. Det er vigtigt for os, at vores optræden fremkalder glæde og smil, – og det hænder også, at man får sig et godt grin! Alt dette samtidig med, at vi leverer flot New Orleans og Dixielandjazz indpakket i lækre arrangementer og krydret med en af de flotteste sangstemmer, man kan drømme om, når vores sangerinde Lisa M. Bentzen lægger stemme til spændende jazzsange.

Vores repertoire er efter 36 år så righoldigt, at vi aldrig løber tør for numre. Det er sjældent publikum ikke kan få deres ønsker og opfordringer opfyldt! Orkesteret har i de seneste år turet rundt til de fleste danske jazzklubber og festivaler, – samt til festivaler i Sverige, Norge, England, Irland og Tyskland, hvor vi som regel bliver bedt om at vende tilbage!

I 2020 – er vi foreløbig engageret til: “Copenhagen Jazzfestival”, “Maribo Jazzfestival” på Lolland, “Spillestedet Generator”, “Silda Jazzfestival” i Norge,”Snake City Jazzfestival” (Slangerup) og option for “Cork Guiness jazzfestival” i Irland. Glæd jer til et humørfyldt jazzsamvær med Blå Mandag, som ydmygt udtaler: “Vi er ikke bedre end de bedste!”
Køb billet her

Dørene åbner kl. 19.00

Forsalg:
Gulv 100 kr. – Balkon 125 kr.

Dørsalg:
Gulv 125 kr. – Balkon 150 kr.

Der gives 25 kr. i rabat til medlemmer af Medspil.

Vi glæder os til at præsentere BLÅ MANDAG for Generators publikum.

  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev