Bare 30 billetter tilbage…

30 billetter tilbage..

Bare 30 billetter tilbage…

Arrangørerne bag Søndervig Byfest klapper i hænderne over næste uges vejrudsigt. De solrige prognoser har for alvor lokket de musikglade ud af busken og billetterne bliver solgt.

“Der er bare 30 billetter tilbage”, nærmest hvisker Morten Astrup fra Lanternen håbefuldt. Han er en af arrangørerne bag Søndervig Byfest og glæder sig over at det hårde arbejde med at stable Byfesten på benene nu igen tegner til en succes.

“Musikbudgettet har jo også fået et ekstra nøk og det var SÅ hyggeligt sidste år, så vi kan godt forstå at folk gerne vil komme” siger Morten Astrup og tilføjer at de er glade for IGEN at kunne præsentere TØRFISK, 2 x Volf og De Skæve Halse. Årets nyheder bliver Mathiez Band og Folkfriends, der nok skal få sat gang i festen.

“Sidste år var en folkefest og folk kom strømmende for at høre musikken og med sådan en vejrudsigt skal det nok blive festligt igen” siger Morten Astrup og tilføjer at han håber folk vil lægge vejen forbi også selvom de ikke har købt billet. “Det er jo en åben Byfest, der skal skabe en god og hyggelig stemning i byen, så ALLE er velkomne. Store som små!”

Billetten på de 250 kr sikrer køberne fri mad hele dagen, en siddeplads midt i hyggen og en fadøl/vin/vand at stille tørsten med, når halsen er blevet lidt tør efter at have sunget med på de mange klassikere.

Søndervig Byfest starter lørdag d. 20.8 kl. 11:30 og de hurtige kan stadig nå at sikre sig mad, god plads og lidt at drikke til dagen, der er takket være positive vejrudsigter, ser ud til at blive afholdt i rigtigt solrigt festivalvejr.

Søndervig Byfests facebookside kan man se alle oplysninger og videoer fra sidst som en forsmag på en festlig dag.

Søndervig ser frem til en festlig dag.

  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev