Dato: 21. august | 20:00 - 21. august | 22:00

Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Velkommen til Late Summer Festival 2020 – Afslutningskoncert – Helligåndskirken

21. august | 20:00 - 22:00

kr.100.

Det er en stor fornøjelse at byde velkommen til den 6. Late Summer Festival, som for 5. gang afholdes i Hvide Sande – i år også med en ekstra koncertaften i København, hvor festivalen oprindeligt begyndte tilbage i 2014. 

I vores 2020-udgave af festivalen markerer vi Ludwig van Beethovens (1770 – 1827) 250-års jubilæum. V i kan kun forbløffes og undres over dette enestående livsværk, fortsat så fuldt af liv, uafhængighed og så ubetinget konsekvent!

Late Summer Festival 2020

21 august
Fra nordisk klezmer til Schubert – Afslutningskoncert – 20.00 – 21.45 · Helligåndskirken
Koncerten begynder i Kv.Arkens klezmer verden, efterfulgt af den nye musiks ’Grand Old Lady’ – Sonningpris modtageren Sophia Gubaidulinas ’In Croce’ for cello og accordeon.
Schubert, som døde kun halvandet år efter Beethoven, afslutter med sin ungdommelige Forellekvintet Late Summer Festival 2020 i Hvide Sande.

Kv.Arken – Annika Jessen, klarinet · Elina Nygren, viola · Anna Thorstensson, cello – Bjarke Mogensen, accordeon
Einar Steen-Nøkleberg, klaver – Helge Slaatto, violin – Anette Slaatto, viola – Jonathan Slaatto, cello – Frank Reinecke, kontrabas

Program:
Kv. Arken:
Nordisk klezmer
Sophia Gubaidulina: In Croce for cello og accordeon
Franz Schubert: Forellekvintet

Der tages forbehold for ændringer i programmet.

Køb billetter og find nærmere information om koncerter, musikere samt festivalen på:
www.latesummerfestival.dk

Billet til én koncert: Kr. 100,-
Partoutkort til alle koncerterne: Kr. 400,-
Eventuelle overskydende billetter kan købes ved indgangen.

Der er gratis adgang for børn og unge under 20 år
– disse fribilletter bestilles også på vores billetshop.

Også en række kvindelige komponister vil blive fremhævet ved årets festival – som hver på sin egen måde viderefører Beethovens frihedsimpuls. Fra Fanny Hensel (1805 – 1847), som komponerede i en tid, hvor en kvindelig komponist nærmest blev anset som forbudt, til nutidens unge kvindelige komponister, er der en verden til forskel; om det er svenske Britta Byström, den israelsk/danske Rachel Yatzkan eller den nye musiks Grand Old Lady, tatarisk/russiske Sophia Gubaidulina – alle er de fast forankrede i det professionelle musikliv, og samtidigt ekstremt udtryksfulde og frihedssøgende.

Årets udøvende musikere går også sine egne veje og tilhører alle eliten i sine lande, og det gælder ikke mindst den svenske trio Kv.Arken – en vidunderlig utraditionel trio af tre fantasifulde kvinder, som med den største selvfølgelighed bevæger sig mellem forskellige stilarter. Det samme kan siges om den unge svenske koncertmester, fascinerende Ylva Larsdotter, såvel som den danske accordeon virtuos Bjarke Mogensen, kendt for sit eminente spil af klassikere som Scarlatti, men også for sin indsats for nutidens musik – ved årets festival gælder det den unge Lil Lacey’s soloværk.

Festivalen er også stolt over at kunne præsentere etablerede musikalske personligheder som den norske klaverkapacitet professor Einar Steen-Nøkleberg, den schweiziske elite-kvartet casalQuartett Zürich samt den altid innovative tyske kontrabassist Frank Reinecke.

Det smukke tyske ord “Geistesverwandte” udtrykker godt det, som forbinder alle disse musikere – en slags idealistisk familie… At vi igen har cellisten Jonathan Slaatto iblandt os er naturligvis en ekstra fornøjelse, hans mange øvrige forpligtelser i det danske musikliv til trods.

Vi ønsker spændende og begivenhedsrige dage i Hvide Sande – såvel som vores ekstra koncertaften i København.
Anette og Helge Slaatto, kunstneriske ledere

 

Detaljer

Dato:
21. august
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Pris:
kr.100.
Begivenhed Category:

Sted

Helligåndskirken Hvide Sande
Søndergade 5
Hvide Sande, 6960

Arrangør

Late Summer Festival
Telefon:
60 75 73 90
E-mail:
anetteslaatto@gmail.com
Hjemmeside:
www.latesummerfestival.dk
  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev