Dato: 22. september | 19:30 - 22. september | 19:30

Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne event er passeret.

Velkommen til Hvide Sande Masterclass 2020

22. september | 19:30

Velkommen til Hvide Sande Masterclass 2020

Hvide Sande Masterclass er en international masterclass for unge klassiske pianister, violinister, bratschister, cellister og kammermusikere – på og over konservatorieniveau.

På Hvide Sande Masterclass 2020 bliver der mulighed for at lytte til højt kvalificeret klassisk musik på 9 offentlige koncerter. Musikken spilles af masterclass professorerne og årets fremragende deltagere. Deltagerne på Hvide Sande Masterclass 2020 vil blive udvalgt af masterclass professorerne blandt de absolut største unge klassiske talenter i ind- og udland.

Der vil blive sat fokus på det kammermusikalske sammenspil, og professorerne spiller med i ensemlerne, både til prøver og koncerter. Børn og unge bliver inviteret til frit at overvære prøver og koncerter, og der vil være en pædagogisk introduktion for dem og alle øvrige tilhørere.

Hvide Sande Masterclass har gennem 14 år slået sit navn fast som et kraftcenter for formidling af kendskabet til klassisk musik overfor et nyt publikum i Vestjylland. Her forenes oplevelsen af den smukke, barske natur på bedste vis med oplevelserne af klassisk musik på højt nationalt og internationalt plan.

Her har unge klassiske talenter fra de danske musikkonservatorier i mødet med andre unge musikere fra hele verden ladet sig inspirere til videre studier gennem personlige venskaber, det kammermusikalske sammenspil og de mange fælles koncerter, som er formidlet gennem ophold og studier hos fremragende professorer på hvide Sande Masterclass.

Publikum fra hele landet og turister er strømmet til år efter år for at overvære de mange koncerter og den åbne undervisning på Hvide Sande Masterclass. Det er intentionen at fortsætte og styrke dette arbejde gennem afholdelse af Hvide Sande Masterclass – også i 2020.

Anne-Marie Hjelm, som i de forløbne 13 år har været den engagerede og utrættelige projektleder af Hvide Sande Masterclass, har valgt at stoppe som leder, men fortsætter dog som bestyrelsesmedlem. Hun overlader i stedet posten som daglig leder til sin datter, Sigrid Kongshøj-Munch.

Sigrid Kongshøj-Munch er født i 1990, uddannet bratschist og violinist, musikformidler og musikpædagog. Uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor hun i 2015 færdiggjorde sin kandidateksamen med højeste karakter i bratsch. Gennem sin uddannelse og adskillige masterclasses har hun spillet for og med nogle af verdens bedste musikere og fået en solid og kvalitetsrig uddannelse. Endvidere har hun også stor erfaring fra solo-, kammermusik- og orkesterkoncerter, uropførelser, indspilninger, TV- og teaterproduktioner. Sigrid spiller i Trio con Spirito. Ved flere arrangementer har Sigrid optrådt for Danmarks og Thailands kongefamilier. Hun har assisteret i DR Symfoniorkester, Det Kongelige Kapel, Copenhagen Phil, Aalborg Symfoniorkester og haft ansættelse som bratschist i Ensemble Storstrøm på en halvårlig kontrakt. Hun spillede som solobratschist i musicalen Into the Woods i Glassalen i Tivoli. Siden august 2018 har hun haft fastansættelse på Tårnby musikskole.

Koncerter på Hvide Sande Masterclass 2020

Tirsdag den 22. september kl. 19.30
Professorernes koncert i Helligåndskirken, Kirkevej 2, 6960 Hvide Sande

Onsdag den 23. september kl. 16.00
Koncert i Fiskeriets Hus, Nørregade 2B, 6960 Hvide Sande
Onsdag den 23. september kl. 19.30
Koncert i Helligåndskirken, Kirkevej 2, 6960 Hvide Sande

Torsdag den 24. september kl.16.00
Koncert på Anker Fjord Hospice, Fjordengen 25, 6960 Hvide Sande
Torsdag den 24. september kl. 19.30
Koncert i Helligåndskirken, Kirkevej 2, 6960 Hvide Sande

Fredag den 25. september kl. 16.00
Afslutningskoncert i Helligåndskirken, Kirkevej 2, 6960 Hvide Sande

Lørdag den 26. september kl. 14.00
Ekstra koncert i Ølgod Kulturhus, Vestergade 5, 6870 Ølgod
Lørdag den 26. september kl. 19.30
Ekstra koncert i Herborg kirke, Skolevej 43A, 6920 Videbæk

Billetter købes på
www.hvidesande-masterclass.dk eller ved indgangen.

Billetpris: kr. 100,-
Partoutkort til alle koncerter i Hvide Sande: kr. 400,-

Der er gratis adgang for børn og unge under uddannelse.

Elever på folkeskoler, friskoler og musikskoler, gymnasier, efterskoler og børnehjem i storkommunen inviteres til frit at overvære undervisningen og koncerterne på Hvide Sande Masterclass

Detaljer

Dato:
22. september
Tidspunkt:
19:30
Begivenhed Category:

Sted

Helligåndskirken Hvide Sande
Søndergade 5
Hvide Sande, 6960

Arrangør

Hvide Sande Masterclass
Telefon:
(+45) 31159544
E-mail:
sigrid.h.k@gmail.com
Hjemmeside:
https://hvidesande-masterclass.dk/
  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev