Dato: 10. maj | 11:00 - 10. maj | 14:00

Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne event er passeret.

Tørrede dabsdag

10. maj | 11:00 - 14:00

Gratis

Hvide Sandes hemmelige forårsspecialitet Måske har du set dem hænge side om side på tørresnore rundt om i Hvide Sande. Måske har du bemærket duften eller ligefrem dristed dig til at smage dem.

Om foråret holdes den game tradition med at tørre fisk udenfor i hævd i Hvide Sande. Og du skal selvfølgelig også smage den salte delikatesse, ikk?.
Muligheden foreligger, når Foreningen Havnen traditionen tro uddeler gratis tørrede dabs på Havnen i Hvide Sande i tidsrummet kl. 11-14 Kr. 

Hvad er tørrede dabs?
Tørrede dabs – også kaldet bakskuld er fladfisk, oftest isinger, som lægges i salglage og derefter hænges på tørresnore udenfor i den salte vestenvind. Den salte vind ved Vesterhavet gør det netop muligt at konservere fisk på denne måde. Længere inde i landet bliver fiskene for ferske. De tørrede isinger nydes enten kolde, stegte, ristede eller kogte med purløgssovs. Datidens forråd.

Tidligere udgjorde de tørrede dabs et livsnødvendigt forråd når hårde tider ramte Vestkysten. Om vinteren, hvor havet ofte var i oprør og fiskerne måtte blive på land, bestod en stor del af måltiderne i de små beskedne hjem nemlig af proteinrige tørrede fisk.

Indbyggere i Hvide Sande kan også berette om, hvordan de som børn gumlede på dabs, som var det slik. Som et supplement til den oftest tarvelige skibsproviant var de tørrede dabs tidligere et festligt indslag til søs.
De tørrede isinger blev hængt til tørre i sejlene, og få dage efter kunne de spises. I dag er det ikke alle, der omfavner ideen om tørrede fisk.
Psst… Ved du, at det er en uskrevet regel i Hvide Sande, at de dabs, man selv kan spise må man godt ” låne ” fra byens tørresnore…

Holmsland Klit Turistforening

Detaljer

Dato:
10. maj
Tidspunkt:
11:00 - 14:00
Pris:
Gratis
Begivenhed Category:

Sted

Havnen Hvide Sande
Fossanæsvej 22
Hvide Sande, Ringkøbing 6950 Danmark
  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev