Dato: 10. maj | 11:00 - 13. maj | 17:00

Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne event er passeret.

Oplev spillemandsmusik, dabs, og håndværk i Kr. Himmelfartsferien

10. maj | 11:00 - 13. maj | 17:00

kr.50.

I Kr. Himmelfartsferien kan I opleve den levende historie med alle sanser på Abelines Gaard.
Hør spillemandsmusik, se dabs hænge til tørre i den salte vestenvind – og smag, hvis I tør. Rejs tilbage i tiden i Abelines autentiske stuer og oplev de gamle håndværk komme til live igen. Gå rundt på egen hånd eller følg med en rundvisning.

Torsdag d. 10. maj og fredag d. 11. maj​: Smag fiskens svar på bacon…
Om foråret hænger fiskene til tørre i Vestjylland! Kom og vær med, når vi hænger dabs til tørre den 11. maj
Den 10. maj blev fiskene saltede og klargjorte, det betyder at de, den 11. maj, nu er klar til at komme ud i solen. I kan være med, når vi hænger fiskene til tørre.
Dabs er en traditionel spise i Vestjylland – og selvfølgelig også på Holmsland Klit. Den saltede ising (fladfisk) bindes sammen to og to og hænges til lufttørring i en til to uger. I foråret kan man opleve et særsyn, når de mange fiskefyldte tørresnore pynter i klithaverne.

Tordag d. 10. maj​: Oplev historisk husflid og håndværk
Dukkemageren kommer til Abelines Gaard Kr. Himmelfartsdag, torsdag den 10. maj. Se hvordan de fine dukker bliver lavet – og se om du selv kan puste liv i din egen dukke.

Søndag d. 13. maj​: Spillemand, spil lystigt op, nu begynder dansen…
Traditionel spillemandsmusik fylder stuerne på Abelines Gaard, når Lasse, Nina og Jakob spiller op kl. 13.00 -16:00 med den slags musik, som ganske givet har været spillet på Abelines Gaard i tidens øb. Spillemandsmusikken finder nemlig sine rødder i den danske landbrugskultur, hvor spillemændene spillede op til dans. De var historiefortællere, og har gennem musikken fortalt om Danmark, om sorg og glæde, om højtider og fester. Musikken, der spilles denne dag er primært fra perioden 1730 – 1850.

Søndag d. 13. maj​: Smeden arbejder ved essen
Kom og se når den hårdtarbejdende smed bearbejder den varme jern i essen, og prøv selv at forme det varme jern, søndag den 13. maj
Når hesten skulle have nye sko, der skulle laves nye gryder, knivene trængte til at blive udskiftet eller der skulle laves fine vielsesringe – så var det smeden man skulle gå til. I dag kender vi stadig til smedene – både guldsmede, grovsmede og klejnsmede, men i gamle dage spillede smedene en meget større rolle end de gør i dag; det var ofte smeden man gik til – også hvis man skulle have trukket en tand ud! ​
Kom og vær med, når smeden igen tænder op i essen og former og bearbejder det glødende jern.  Der vil også være mulighed for at selv at prøve kræfter med smedearbejdet.

Tag også med på en rundvisning denne dag kl. 12.00 på dansk og 12.30 på engelsk

Hygge og leg i Abelines autentiske stuer
Et besøg på Abelines Gaard er ikke fuldendt uden at sætte sig i Abelines stuer, hvor klitboere og sømænd har siddet gennem tiden. Her kan I nyde kaffe serveret i Madam Blå kanden, mens børnene kan prøve lege og spil som for 100 år siden. Se også udstillingerne om strandinger og livet på Holmsland Klit. Slut af i den hyggelige museumsbutik med et fint sortiment inspireret af dagligdagen på Abelines tid – måske I skal have en lille bid af historien med hjem.

Praktisk information
Adresse: Sdr. Klitvej 87, Haurvig, 6960 Hvide Sande
Åbningstid: 10., 11. og 13. maj kl. 11-17. Der er lukket d. 12. maj.
Entre: 50 kr. for voksne. Børn under 18 år gratis.

Detaljer

Start:
10. maj | 11:00
Slut:
13. maj | 17:00
Pris:
kr.50.
Begivenhed Category:

Sted

Abelines Gaard
Sdr. Klitvej 87,Haurvig
Hvide Sande, 6960
  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev