Dato: 27. marts | 16:00 - 27. marts | 17:30

Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne event er passeret.

Bunkertur til Houvigfæstningen

27. marts | 16:00 - 17:30

kr.60.

Mærk sandet under fødderne, blæsten i håret og oplev resterne fra ikke så fjern fortid når Ringkøbing-Skjern Museum tager på bunkertur den 27. marts

Det var hovedsageligt meget unge og meget gamle soldater der skulle holde øje med tyskernes vigtige Atlantvold. Den Atlantvold der skulle strække sig fra Sydeuropa til Nordnorge og holde de allierede ude. Den Atlantvold der skulle fortælle omverdenen om Det Tredje Riges magt. Den Atlantvold der aldrig blev færdigbygget. Oplev resterne fra ikke så fjern fortid når Ringkøbing-Skjern Museum tager på bunkerture i foråret.

En lille landsby – en moderne radarstation
Når man går rundt blandt de mange bunkers ved Houvig går man rundt i en lille landsby, her har der både været købmand, læge og – kanoner! Betonerkæmperne ved stranden var en del af den tyske Atlantvold, den vold der skulle strække sig fra Sydeuropa til Nordnorge og holde de allierede ude. Og selvom Atlantvolden aldrig blev bygget færdig, fortæller de store bygninger stadig dens historie. Bunkerne var bevæbnet med ældgamle kanoner og befolket af tyskernes reserver i form af ældre mænd og helt unge drenge.
Som en skarp kontrast hertil stod Ringelnatter, Luftwaffes topmoderne antiluftskyts stilling.
Selvom både bunkers og Ringelnatter var en del af det tyske forsvar, var de to skarpt adskilt af pigtråd.

Vi går gennem det område hvor Houvig Fæstningen lå. Mange af bunkerne er stadig synlige, mens andre er mere eller mindre gemt i klitterne. Det er muligt at komme ind i nogle af bunkerne, så det kan være en god ide at medbringe en lommelygte.

Bunkerturen går til Ringkøbing Museum
På Ringkøbing Museum kan I fordybe jer endnu mere i historien om Anden Verdenskrig og den betydning området omkring Ringkøbing Fjord fik. De to udstillinger “Flyvere i natten” og “Hvad bunkeren gemte” fortæller begge historien om krigen og om de skæbner der blev en del af den.
“Flyvere i natten” forklarer hvorfor tyskerne byggede antiluftskyts stilling Ringelnatter og fortæller historien om de 19 allierede fly, Ringelnatter skød ned. I den anden udstilling fortælles historien om de gemte og glemte bunkere. For i 2008 dukkede en stort set uberørt bunker op på stranden ved Houvig. Bunkeren var blevet efterladt i 1945 – og derefter sandet til. Interiøret var som da tyskerne havde forladt den. I dag er bunkeren rekonstrueret på Ringkøbing Museum, så I kan gå ind i den og blandt andet se en film om den, dengang 17-årige tyske soldat, Gerhard Saalfeld, der var udstationeret i denne bunker.

Praktisk information

Dato: 27. og 29. marts, 26. april, 10. maj og 6. juni.
Dansk guide kl. 16.00-17.30.
Tysk guide kl. 13.30-15.00
Mødested: Houvig Strand P-plads, ca. 4 km nord for Søndervig. GPS: N: 56.1532. Ø: 8.1201
Pris: 60 kr. for voksne, børn u. 18 år er gratis i følge med voksne.

Mulighed for betaling med MobilePay.
Billetter kan købes ved turstart, på Ringkøbing Museum eller Turistkontoret i Hvide Sande..
Selve turen er ca. 2.5 km og foregår i det kuperede klitlandskab
Vi går indenfor i bunkerne hvis det er muligt, så husk at medbringe lommelygte.

Detaljer

Dato:
27. marts
Tidspunkt:
16:00 - 17:30
Pris:
kr.60.
Begivenhed Category:

Sted

Houvig Strand P-plads
Houvig Klitvej
5 km. nord for Søndervig, Danmark ,
  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev