Dato: 24. oktober | 8:00 - 24. oktober | 17:00

Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

  • Denne event er passeret.

ART 56 – Kunstnerbolig Hvide Sande

24. oktober | 8:00 - 17:00

Så er det nu du skal til tasterne, hvis du er interesseret i at søge om et ophold i kunstnerboligen for en periode i 2020.

Kunstnerboligen er et smukt lille træhus på 50 m2 på Tyskerhavnen i Hvide Sande, som er et levende og arbejdende værksted og der er ”åbent hus” for alle fra søndag til torsdag mellem kl. 12-16 fra april måned til oktober. Hver kunstner bor højst 14 dage i huset; så kommer der en ny.

Hvide Sande har, som i Skagen, et specielt lys set med kunstneriske øjne – det skyldes vandet på begge sider af byen, som reflekterer alt lys uden genskær fra bl.a. store træer. Dette har inspireret mange udøvende kunstnere i rigtig mange år og der findes mange malerier/billeder fra de små fjordhavne rundt om Ringkøbing Fjord og fra Vesterhavet.

Huset er bygget i samme stil, som de gamle redskabshuse i området. Udvendigt beklædt med fyrretræ – behandlet, så det bliver hårdt og vedligeholdelsesfrit – et miljøvenligt alternativ til tropisk træ, mens vinduer og døre er mahogni og indvendigt er bl.a. betongulv belagt med epoxy.

Kunstnerboligen ART 56 administreres af Holmsland Klit Turistforening og det er en enestående mulighed for kunstnere for at opleve Hvide Sande, arbejde og udstille.

I løbet af året er der allerede indkommet over 30 ansøgninger og der bevilges kun 14 perioder over et år.

Er du interesseret i at søge om et ophold i vores dejlige kunstnerbolig, hvor du kun betaler depositum, strøm og rengøring – mod at holde åbent atelier søndage-torsdage fra kl. 12-16, så send en ansøgning med dit cv til destinationsmanager, Lei Raunow på lei@hkt.dk senest fredag d. 22. november 2019, dermed kommer du med i ansøgerrunden for 2020 – perioderne for næste år vil være som følger:

3. april – 17. april
17. april – 1. maj
1. maj – 15. maj
15. maj – 29. maj
29. maj – 12. juni
12. juni – 26. juni
26. juni – 10. juli
10. juli – 24. juli
24. juli – 7. aug
7. aug – 21. aug
21. aug – 4. sep
4. sep – 18. sep
18. sep – 2. okt
2. okt – 16. okt

Detaljer

Dato:
24. oktober
Tidspunkt:
8:00 - 17:00
Begivenhed Category:

Sted

Tyskerhavn I Hvide Sande
Æ Gammelhavn 9
Hvide Sande, Ringkøbing
Hjemmeside:
facebook.com/kunstnerbolig
  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev