Drageopsætning

Drageopsætning

Store åbne marker, strand med plads til kilometervis af udfoldelser og frisk vind fra næsten alle retninger. Sådan er området omkring Søndervig. Blæser det bare en lille smule kan man hver dag se drager i alle tænkelige former og farver pryde himlen over Badebyen.

Både i klitterne og på stranden langs Vesterhavet er der gode muligheder for at lade de farverige drager flyve på vestenvinden. Specielt på den store grønne parkeringsplads og tilstødende mark nordøst for Søndervig, hvor Søndervig Feriepark er planlagt til at ligge er der rigtig god plads til drager.

Flere butikker i Søndervig har et udvalg af drager både til begyndere og mere erfarne flyvere.

  • Tilmeld dig vores nyhedsbrev